søndag den 5. februar 2017

jeg fik ry af at være omdejsende, og derfor forlod jeg byen, for at glemmes, og for at antage flere elever (de skygger jeg kaster), vi skal studere solen, og dens lys, og månens lys, også, og vi vil bebo træerne, og eje kikkerter, og være kærlige, og nyde brødet, som vi stjæler, altid fra nærliggende enker, med køkkener, og tid, og sysler og bitre miner og salte mandler og de ser ikke ud til at ane at vi har hænder der tager for sig, når brød bliver koldere, nær vinduet, og vi ser vores snit, og ler, og lader det være op til Herren at dømme, og det sker senere, og senere, vores liv forlænges af den dug vi drikker, og af de myg vi drysser på mælken, vi er en hær, og vi skal i krig, og vi får trang til at kaste vores hjerter og lunger og sjæle op, mest mørket

1 kommentar:

  1. Mørket bør gå med reflekser, så vi kan skelne det fra vores eget.

    SvarSlet