mandag den 12. december 2016

fordi man mødte en pirat, perlerne i munden der lader som om de er tænder, jeg bider fra mig som et halssmykke, et smil at betale af på, kom og freak ud i nattens nådige mørke, det er slet ikke til at se en hånd for sig, ånden er visnet, og hænderne vinker efter taxa, og tonen er: en mår blev fundet død i affaldsskakten, hvad gør vi? Vi vælder bort, som var vi et væld af tårer, dem vi selv har grædt os til, og skylles ud, i tide til at være nærmere en far, og også: farerne der lurer, som alle de alt for store øjne der lurer i buskadset OM MAN ER SNEHVIDE på vej til et hus fuld af mænd, luner, tærter og sysler, og gid man var, og ikke at man er en dronning der skal verfes bort, skubbes ud fra bjerget, af et lyn, det er sandt, det skete! Lynet slog ned og blev en skæbne, som glasbarnet med feber må ty til spredehagl, optaget til radioen, med det formål, man sagde, sig du er sart, sart som en rosenknop i vinterfrost, så det sagde jeg, mens jeg bød nogen på en daddel, jeg har groet de dadler siden tidernes morgen, og de er gode at affodre med, som foderet man må bære med sig, i flugt, mens man ser sig over sin skulder og fatter at den er ret grim, grimme skulder, og over den: den grimme skuldertaske, sygt, jeg gjorde jo store øjne på systuen, siden man havde valgt at brodere så meget vrøvl ind i grydelappen   

torsdag den 8. december 2016

kunne det ikke være skønt, det kunne være skønt: at være: lidt lidt lidt, bare lidt: mere: diskret med sit sammenbrud, men med: sig selv, først og fremmest

søndag den 4. december 2016