søndag den 23. oktober 2016

sat af ved et sted hvor lyset ænser sig selv som øjne

og så kørte bilen væk

og så så man sig i spejlet og lo af sine tænder og lod sig føre bort af en fremmed

men kappen

man slog det hen: hinsides øjnene: nød sig som en dram

og det bare at det: baby

baby

jeg har taget dig med ind i den her skov

og du er smuk og mangler blik for

det fornuftige i at tage sig sammen i støvler

der kysser

og kysser og kysser og det bliver nat og man ser snuder som frelsere og de snuser sig ind i de drømme man drømmer ved siden af den fremmede, drænet som et yver efter malkningen, jeg lod det være: at jeg åd mig mæt i orme efter at intet andet lod sig gøre, jeg mener
butikkerne lader mig ikke i fred, de ved hvad jeg vil købe og de dømmer mig og der er lysstofrør, så jeg

hedder noget nyt blandt træer mens et rovdyr ser mig an og er bange

som jeg er bange

og alle de ribs vi har trådt til smadder

en tærte der ikke sker

som mit hjerte her

og her er mine hænder de er til for at holde dine i sig

men du skal væk og jeg skal væk og så er der

freden

til at putte i lungerne så den kan gro frem som pels

som et hjertets fine damedragt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar