fredag den 27. maj 2016

alt det skrud, og i mine lunger: pels

søger en anledning til at sige fra

fx som når nogen henvender sig og vil vide hvad tiden siger, så siger jeg: nej

nej tiden siger ikke noget

så må de gå og ikke vide mere

og være afviste
og være

mere alene med bruseren i mørket når de ikke vil tænde lyset men vil bruse sig
og mere alene
med græskarkernerne i køkkenskuffen, kun lidt anvendte græskarkerner

fordi salaterne ikke serveres

og man har heller ikke hjertet med i det

og heller ikke
gæster
eller bare

anledning til et måltid
og
frisk i hukommelsen er måske

jeg, jeg der tidligere i deres dag sagde dem: nej. Nej tiden er ikke til at sige dig

jeg vil bare sige ingenting og skule og jeg vil bare gå lidt her og hæge om mit privatliv og mine øjnes store øjenkasinoer

og også formøble en formue bort og gøre det på ganske kort tid


Ingen kommentarer:

Send en kommentar