lørdag den 23. april 2016

(til dig og englen - fra Baudelaires dagbøger) Da jeg skråede over boulevarden, lidt hovedkulds for at undgå vognene, rev min glorie sig løs og faldt ned i gadesølet. Heldigvis fik jeg tid til at samle den op igen, men et øjeblik efter faldt den ulykkelige tanke mig ind, at det var et dårligt varsel. Og fra da af har tanken ikke villet forlade mig; den har ikke undt mig hvile den hele dag.

onsdag den 20. april 2016

Min søsters planer:

og mens jeg venter på ferien skal jeg 1: finde ud af vagina (sker på mandag) 2: komme i praktik hos butik/firma/whatever

mandag den 11. april 2016

fordi jeg skammer mig og dagene er træge og du ser lobster for anden gang

på sin vis: varskoet, og så alligevel, solen: et eller andet skær i dine øjne, ja, jeg har jo lov at: råbe op om det usle i at ignorere en person i afmagt, med det: jeg mener: jeg mener: jeg vil ikke tale om det, at tabe ansigt, nej: miste: forstand, standse op og alligevel overse: det der gælder: gyset der går gennem krop når biler ræser forbi, al for høj fart, men, men, men, en vej: som når jeg så mig i spejlet og bed i min arm, og mage til: styr på: frække aber? bedøvet af bananmosen, slagene jeg slog, min mulige hjernerystelse, nu er jeg dramatisk, jeg trækker noget af og noget på og tilser et æg der næsten er klækket, som om det var et dyr, hvis jeg nu ejede et træ (langt ude i skoven) det der er langt ude er dette: ø - hej lille ø, ø ø ø ø ø, øv, ø er du ø? nej æ - æg, alt for manger æer, som også med blommen, men men men, så gul, og med mere i klemme end man ville vide af: blødkogt, og krakeleret, se det er en sag for de som vil opklare: forbrydelsen, gentagelsen, sølvtrevlen i skægget, men: som jeg så: udstillet: disse stænk (det billede jeg tog af din hage som bevisførelse), nej, jeg mener: kvalmen, og den måde at vakle på: ud af seng, op af trappe, til: konsultationen, fine pupilreflekser, flere: æbler ÆÆÆÆ igen, nej tak: flere æbler = flere skrog, og så er der tilmed: kernehuse, smid dem væk, affaldsspande: at brække sig i, skulle jeg komme for skade (kvalmen), alene det at: han siger: gå gå gå: han siger: luk den dør og gå bort og lad fare, hvad, nerverne, uroen, angsten NÆRES af er: omsorg, så så, såsåså er bandlyst, ae ae ae skulderblad, flød det med: tårer. JA. flød det med: honning: JA, gider man mestre foråret: JA, kan man: NEJ, nå: kvidder og kødnåle, khkh hans højbårne pande, i lyset af lyset: se mig mindre an, stå så skarpt, og man raner en bog fra et skab der er til at rane fra, frabed dig dessert og sy en ekstra knap i skjorten, der er alt for mange knapper der er gået tabt i vores tumult. det begræder jeg. som jeg begræder udvidelsen, overmodet, mestringen: se jeg evner at tage på mig: skylden, kappen, masken, lille spil: de frøer der æder kugler ØÆ ÆØ et ø åd et æ og døde. nå ånd nu, undret til uigenkendelighed: disse stemmer der ikke er til at slippe af med, som med så meget andet (denne sætning er sagt før) frit lejde og knopper der skyder, kam til mit hår, og nydelige host på bagerste række: de ældre koner med de evige lakridspastiller HVOR DE RASLER UHÆMMET UNDER FORESTILLINGEN, og alle klapsalver skal forstumme, begejstring er en sjælden smørelse (som mos), bare smør det tyndt ud: let på hatten, jeg ved ikke hvem, hvem som helst, helst helet sår, så såede jeg en blomst og den er vakker hvis den er