mandag den 12. december 2016

fordi man mødte en pirat, perlerne i munden der lader som om de er tænder, jeg bider fra mig som et halssmykke, et smil at betale af på, kom og freak ud i nattens nådige mørke, det er slet ikke til at se en hånd for sig, ånden er visnet, og hænderne vinker efter taxa, og tonen er: en mår blev fundet død i affaldsskakten, hvad gør vi? Vi vælder bort, som var vi et væld af tårer, dem vi selv har grædt os til, og skylles ud, i tide til at være nærmere en far, og også: farerne der lurer, som alle de alt for store øjne der lurer i buskadset OM MAN ER SNEHVIDE på vej til et hus fuld af mænd, luner, tærter og sysler, og gid man var, og ikke at man er en dronning der skal verfes bort, skubbes ud fra bjerget, af et lyn, det er sandt, det skete! Lynet slog ned og blev en skæbne, som glasbarnet med feber må ty til spredehagl, optaget til radioen, med det formål, man sagde, sig du er sart, sart som en rosenknop i vinterfrost, så det sagde jeg, mens jeg bød nogen på en daddel, jeg har groet de dadler siden tidernes morgen, og de er gode at affodre med, som foderet man må bære med sig, i flugt, mens man ser sig over sin skulder og fatter at den er ret grim, grimme skulder, og over den: den grimme skuldertaske, sygt, jeg gjorde jo store øjne på systuen, siden man havde valgt at brodere så meget vrøvl ind i grydelappen   

torsdag den 8. december 2016

kunne det ikke være skønt, det kunne være skønt: at være: lidt lidt lidt, bare lidt: mere: diskret med sit sammenbrud, men med: sig selv, først og fremmest

søndag den 4. december 2016

søndag den 23. oktober 2016

sat af ved et sted hvor lyset ænser sig selv som øjne

og så kørte bilen væk

og så så man sig i spejlet og lo af sine tænder og lod sig føre bort af en fremmed

men kappen

man slog det hen: hinsides øjnene: nød sig som en dram

og det bare at det: baby

baby

jeg har taget dig med ind i den her skov

og du er smuk og mangler blik for

det fornuftige i at tage sig sammen i støvler

der kysser

og kysser og kysser og det bliver nat og man ser snuder som frelsere og de snuser sig ind i de drømme man drømmer ved siden af den fremmede, drænet som et yver efter malkningen, jeg lod det være: at jeg åd mig mæt i orme efter at intet andet lod sig gøre, jeg mener
butikkerne lader mig ikke i fred, de ved hvad jeg vil købe og de dømmer mig og der er lysstofrør, så jeg

hedder noget nyt blandt træer mens et rovdyr ser mig an og er bange

som jeg er bange

og alle de ribs vi har trådt til smadder

en tærte der ikke sker

som mit hjerte her

og her er mine hænder de er til for at holde dine i sig

men du skal væk og jeg skal væk og så er der

freden

til at putte i lungerne så den kan gro frem som pels

som et hjertets fine damedragt

Ida øver

Ida sendte mig sig selv før hun skulle øve sig på at danse en anden end sig selv (gisellegiselle)


limegrønne signal: jeg hader dig, sådan
er det
når sneen falder, og katte
dækkes af løv af
hånd, nænsomme nænsomme
råd: for at blive
gladere må
du blot få tag om dit mørke, du må
ældes blidere og bede om
druer uden sten, det er
af yderste vigtighed at du undgår at
kløjes i
frugt og at du holder kæft med
trængsler med
skygger og pletter og kryb i
skuffer der formerer sig
uhørt kvikt, en snert af hast
i hjertet, en befamling af min gaffel, jeg gider ikke
andet end
at puste på knæ og tale videre om
vejr og besværligt
sind, så småt med det begavede mundtøj, jeg taler
bare sort og lytter til en mand der
synger sig hæsere og
hæsere og jeg lytter
jeg skal have noget at stå op til. morgensolens komme. karlenes latter. et æble. og dans. men brødkniven. og skolen. og strikket armod. jeg mener. men

hulkindet

sunkissed

barnebrud

etableret position som gartner

eller

hvad ved jeg

hykler i trusser i liggestolen i haven indtil nogen ankommer med en grensaks og vil klippe hækken mere net, mere klar, så det vildtvoksende ikke stiger nogen til hovedet eller værre: syner af forsømmelighed og dovne vaner eller bare er en torn i øjet på naboen på hvem som helst og helst
ser
jeg mig
set an
af øjne
der findes i ansigter der er placeret i hoveder

her gik jeg i stå med teksten fordi, det er noget med, at jeg vil have placeret de hoveder på lange halse, men jeg blev i tvivl om hvordan jeg mest præcist kunne formulere det uden det blev klodset, og det kan jeg ikke rigtig, så jeg ville frem til: en høj krop, gerne en mand, gerne en mand der sidder på magten som jeg sidder på en vakkelvorn skammel (nervøs, dirrende, anstrengt, ubekvemt), denne mand synes at være en

hvad?

tilforladelig personage

som magnus og myggen der nørder sig frem til skatten, man hjælper dem frem fordi
man var
et kvikt barn og dygtig til at undvige kranier

(trappen)




søndag den 9. oktober 2016

kærlighedsdigt

4
5
4
1
4
3
3
6
1
3
3
8
4
3
3
2
4
8
11
5
5
8
5
0
5
1
3
3
3
1
5
3
1
8
4
2
6
4
2
1
1
3
1
1
2
10
4
7
2
1
1
1
1
8
0
3
3
6
1
6
1
7
5
2
4
4
7
8
9
9
4
1
5
0
11
6
4
3
5
6
4
10
17
6
1
3
0
11
5
9
0
6
4
6
12
4
4
4
6
3
13
6
8
4
5
3
15
4
3
12
7
2
5
11
6
2
7
6
5
5
5
6
3
13
15
7
6
6
1
4
6
7
9
15
3
3
11
9
9
12
7
5
8
9
7
8
7
19
4
4
6
7
7
12
5
5
18
15
6
6
12
4
9
5
13
4
8
2
7
8
9
6
9
11
7
7
16
7
5
9
10
10
7
19
9
6
11
22
6
8
3
18
19
12
17
5
20
13
8
9
7
14
11
5
10
8
10
6
6
19
22
12
18
13
13
5
16
10
11
15
9
11
14
15
15
15
7
8
10
20
4
12
12
17
8
20
15
12
31
5
9
4
12
11
16
17
16
5
8
14
15
15
13
13
20
6
10
12
10
6
11
12
15
13
7
44
32
23
16
10
14
7
17
7
19
19
14
11
13
11
14
17
10
15
17
10
10
9
21
10
11
19
8
30
17
11
28
13
14
6
8
15
14
28
16
8
16
18
20
9
11
23
15
15
19
15
7
8
19
8
20
9
12
16
6
15
53
8
23
19
9
31
14
15
17
20
22
21
5
15
14
34
12
15
15
14
20
16
6
19
27
13
6
5
20
13
14
26
14
12
18
9
8
21
9
13
21
31
6
22
14
14
28
20
14
31
16
13
13
17
14
12
18
15
21
21
13
19
14
16
17
10
21
14
15
14
19
15
6
21
45
23
17
9
7
28
16
23
17
10
15
25
12
16
12
11
30
31
22
14
28
26
12
18
13
21
11
9
11
25
13
19
12
27
12
17
32
17
24
16
24
17
13
15
29
20
9
14
20
15
23
33
19
25
14
36
28
15
12
10
19
22
16
6
8
11
14
16
19
15
14
47
19
9
11
20
10
23
9
24
18
8
16
17
20
26
14
11
34
27
33
16
12
48
14
23
15
27
24
14
53
21
17
32
27
35
15
26
35
8
26
24
22
11
17
3
16
12
13
2
11
19
20
29
11
12
16
32
19
18
12
20
19
18
14
16
30
11
15
35
25
13
13

søndag den 18. september 2016

og ku jeg nu bare lade være at være et monster og blive fin i stedet, så ku jeg måske elske, som jeg elsker, men det kan jeg slet ikke finde ud af, alt er så opslidende, og jeg er træt, og det er jeg hele tiden, og meget hæslig, og træt, og monsteragtig, og helt vildt hvæsende som en dum kat, og træt, og sky, og træt

(på en grøn grøn bakkebakketop)

nej, stop dig selv

fredag den 2. september 2016

lørdag den 27. august 2016

gik i stå, og gør det nu. men jeg har også læst atropa belladonna af glenn christian: ja!

fredag den 19. august 2016

have nerverne på højkant

Udtryk for at være nervøs.
Når nerverne ikke er i ro, bruger man som billede på den spændingstilstand, de befinder sig i, at de stritter, rejser sig eller står på højkant. Billedet af at have nerverne på højkantbygger formentlig på en forestilling om hår, der rejser sig på hovedet af en. Men desuden kan det også være påvirket af udtrykket sætte på højkant ‘risikere, sætte på spil’, som egentlig stammer fra en forestilling om at stille en bjælke på højkant på endefladen, så den let risikerer at vælte. Se det kan jo fremkalde nervøsitet hos de fleste.

tirsdag den 26. juli 2016

så er hun også mig og vreden berettiget, og jeg forstår. de ømskindede koner, og dryppende: galden, tænderne, at sætte i ferskere kød, og gjort af en alder og anderledes indrettet, sådan at: med det lange mørke hår og de dejagtige kinder, og den lille ambition og de lange drøbler og den tystere krop og at sætte hårdt mod hårdt, mens han: han lå tæt og ængstedes under stjernerne og lod hånt om et hjerte - også i den by der bare nu kunne være et skyggekvarter, hvor de skal vade og være og minder er minder og må kastes i grams mens tid er, og når heden får huden til at dryppe sved, da vil søvnløsheden hidse op og organerne gro pels

søndag den 17. juli 2016

tvætter og tvætter og tvætter men det nytter intet for hjertet bliver bare aldrig rent nok

tirsdag den 12. juli 2016

KÆRLIGHEDSROMAN

til jeg segner: jeg sætter efter frøer, og når de er indfangne: de kysses. og alle vil måbe over deres nyeste skikkelser: som mænd tager de bade og beder om kvitteringer, som mænd vil de fælde et træ og bide i et æble, som mænd vil de iklæde sig sko og tygge på en tyggemåne (HUSKER DU TYGGEMÅNER?) og de vil smøge ærmer op, tage fat, se efter et barn, og belemre en ekspedient med brok over vejr. se dette vejr: det er så skæmmet af regn, og mine tænder gulnes i lyset, det er et hyr med disse dråber og mit skæg blafrer i vinden, jeg ønskede mig engang mine stærke små lår tilbage, men jeg fik i stedet, og hvad jeg også sætter pris på er, at jeg i stedet fik disse øjne af smør og af romancer og at jeg fik denne smag for vin og at jeg fik mine følelser som en pels, jeg fik dem på, som vanen: at stå op og mure en mur med mørtel, jeg mener: stå op og indsnuse sværten, læsestoffet der er tilgængeligt i en stue, min gamle dam, hvad jeg skulle der: hoppe? frygte storken, ækleste fugl! men nu: det er mig en sand fornøjelse at tøjre en båd, en hund, en lille sindig dame, og dernæst: rense tænder med en tandstik, og også gå af lange stier og skue ud og ændre mening, jeg ville ikke være forbitret, jeg ville favne et træ og verden og tage hjem, eller nej: hen til et sted hvor der serveres mad og jeg ville bestille frølår og jeg ville således forenes med min gamle krop, den forhenværende, det lød: forjættende, og også: muligt, jeg gjorde det, men det var ikke så godt som jeg kunne have håbet, jeg følte det lidt som en: begravelse, og jeg vandrede hjem til mit domæne, hvor jeg stoppede mig ind i en trøje og lå og lå nogle dage på en sofa med skam og skyld og sorg inde i sindet, min hjerne mugnede hen, og jeg var ærlig talt overbevist om at mine dage som mand var talte, dog skete der det vidunderlige at den sindige dame som jeg havde tøjret til min flagstang havde gnavet sig løs af alle bånd, dog ikke kærlighedens, hendes stærke tandsæt var min frelse, hun bed sig fri og kom af egen gode vilje til mit leje og nussede en ro ind i mit hjerte som man kun drømme om, det var så lykkeligt at jeg nu flere år senere stadig græder ved tanken, jeg genvandt, hvad skal man sige, fodfæstet og anede nye virkeligheder at indgå i: og vi giftede os straks, jeg og min frøken som jeg gjorde frue, helt stolt og sand, og så var vi to der var mennesker og med håb for fremtiden og jeg frygtede kun lidt at grønnes i panden eller kvække lidt i mørkets nat, men hvad, hun antog det for snork, der var ikke meget at frygte, andet end til stadighed: samvittighed og også måske: børn, om hvordan de dog ville komme til at tage sig ud, og deres stemmer, og om de var piger: lidt for slimede i mundhulerne?

mandag den 11. juli 2016

ANGELA CARTER: she had a well-developed sense of guilt, that summer


"Early in the summer, Melanie stole six untouched Biggles books from his room, smuggled them to a town on a cheap day excursion and sold them at a secondhand bookshop in order to buy a set of false eyelashes with the proceeds. But the false eyelashes made her weep painful tears when she tried to fix them in place and then they refused to stay put but riffled through her fingers onto the dressingtable like baleful, hairy caterpillars with a life of their sinister own. Mutely, they accused her – thief! Thief! Treacherous, they were the wages of sin. Melanie burned them guiltily in her rarely used bedroom hearth. It was obvious to her that they could not be worn because she had stolen to get the money to buy them. She had a well-developed sense of guilt, that summer." 

Jeg læser The Magic Toyshop