lørdag den 19. december 2015

klink

hvor man
segner og så er der bevågenhed og lys lige
i ansigtet, så står der
skær om
ørerne og man er
nær ved engel og led og ked af al den
stråleglans, glid ned med
mælk, du kære kære mandel, jeg evner
at sluge og at
grue for
dun på arme, hed harme, et lille vir med hovedet, så så man sig nikke
en befaling til
et hjerte, jaja, jamen det
er så det det
er: en stær: en blå fugl med
blå ben fordi
den fryser og flyver og fryser sig
til
standhaftighed, en nat med måne og æbler og bløde
snegle at
skvatte i, i sig selv en befrielse: at gå
fra
tænderne i æskerne, ikke se i øjnene: at
man har udskiftet smil og vasket
kjoler og er ankommet til et sted der skal
varetage hjernerne og
skaderne, skaderne der ikke er fugle, desværre, sådan er
det fat med omstændighederne, med
neglene at de
er så lange at de er kløer, et dyr, og på sigt:
til at pille ved,
det skal bedres, og besinde sig, mens mælk syrner, og man
hænger med næbet i sine
pjalter, lige ved siden af sig selv, lidt bare,
og et træ - et juletræ med en plasticske som pynt, så pyntet man er i
sin t-shirt uden bh og uden
sminke og uden
at klandre de der siger: tys



torsdag den 17. december 2015

det glider jo bare

og en hare: i en snare: så fælder man tårer
og tørrer hår HA
nej

nej
hahejnej
snak og fugl. Helbred vakler. en sti. stop. jeg ved ikke. ha. nej
ingen latter runger.
nej.
runger.
ha.
sådan en tingest der kan ryste sne frem i en form for minilandskab.
jeg kan ikke huske.
og jeg vil gå en tur, men jeg kommer ikke
ud, fordi jeg har et ansigt, og jeg
kan ikke gro mig et skæg der dækker det, der er ikke tilstrækkeligt med
dun

min brede hage, haha. jeg vil ikke nægte en and en
brødkrumme. Men jeg gider ikke søen. eller mørket
og ud
det må man. Maner til ro. mener noget. blindt og fagter.
neglene,
de er bare ækle, eller uplejede. afskallet lak. det siger jeg altid.
jeg har en liste jeg går gennem den. det er en orden og
så lytter jeg
efter trin på trappen. Nej jeg gør ej. jeg ved det ikke. Jeg skal bare undgå at gentage
det der altid gentages. ingen ende på
mismod. Moder i rugen. Nej. Nej.ingen ende på
taksigelserne. og undskyld
mig her og der og en anden dag. jeg.nej. hej. bleg. klejnsmed. Med det in mente:
mens jern er varmt varmt varmt som
en
grøngrøngrøn grim
bakketop. taber. aber efter. og er ude på noget jeg ikke ved hvad er. NEJ.

brøde

i ugen op til
det der indtraf da jeg var
yndigst, skete der også det at
man så sig nødsaget til at indsende en
klage, endda en formel én af slagsen, man
mente at vide at jeg havde
overtrådt en væsentlig
regel, en regel der gjaldt for alle, men først og
fremmest mig, jeg havde taget mig en frihed, den frihed - at skænde
på en fugl der
åd af mit brød, mit brød der var nybagt og tiltænkt en søster, en søster der græd mange salte tårer over sin tilværelse i skoven, en ensom tilværelse, hun græd og græd og blev
sulten og tynd af
gråden og derfor bagte jeg hende et brød, og det var bagt med stor anstrengelse og slet
skjult utålmodighed, og så det at en
fugl kom forbi (under nedkølingen) og
så sit snit til
forsigtigt at nippe krummer i sig, det fik mig til helt
at miste besindelsen, jeg kunne ikke rumme
at mit bagværk fik
synlig skavank, jeg blev vred på den fugl
der havde formastet sig
til, i ro og mag, at mæske sig
i mit brød, i min søsters kommende måltid, jeg lod den vide, fuglen - med hårde, uforsonlige ord - at det ikke var
okay at
rane til sig af
andres frembringelser, i hvert fald ikke uden først at have spurgt om lov, og jeg formanede
fuglen til skam og flove
øjne, jeg bød den at skride, og jeg opfordrede den til at tømme sin
lille beske maves indhold ud i
møddingen, så den kunne tage ved lære af
sin ugerning, at den skulle tage sin straf som en mand, og ikke
sidde der på grenen og pippe klynk mod solen, som
om der er sympati at hente, der, i lyset, jeg ved
at man kommer
længst med anger
og gustne
fjer, se det må du tro på, kære fugl - at der er ingen tilgivelse at hente, ingen vil komme ilende og
fritage dig for skyld, du er en ægte
forbryder, lille fugl, og tilgivelsen findes ikke
i mit hjerte, ikke i dag, og sikkert ikke
nogensinde, lev med det og døs ind i
tristheden der gråner dig til
uigenkendelig
spøgelsesfugl blandt
smukke fugle, vid at du er uønsket og en skamplet på
fuglestanden, jeg ser ikke mildt på
pirk i skorpen på det
brød jeg agter at
fodre min søster med ved først
givne
lejlighed, desværre, der skete det at
man
beskytter fugle og
de der kvidrer i nætterne og man beskytter dem med næb
og kløer og overhører man fx mig
skænde en fugl i
sænk, da skriver man klager og sender dem ind med underskrifter og stempler og det hele
og
man får ret i sin
sag og man siger mig så at jeg
må se at få styr på min
vrede, jeg må
ordne mig bedre og mere nænsomt og jeg må skåne små dyr
der blot
lokkes til af velduft
og håb om lidt
nænsom behandling, gæstfrihed, og gode miner, jeg må ikke
være ond og i dårligt humør, heller ikke selvom jeg
er søster til min søster som
hulker blandt træer og har insekter kriblende i strømpebukserne, det går
ikke, ikke under nogen omstændigheder, at jeg
buser ud
med råb og afmagt, jeg må lige tage at klappe hesten, tælle til
ti og
tømme kattabakken og så vende en kind til og duppe mig
med en klud på panden, og lade
det
ligge, den sag, det lille tyveri, jeg må ikke
tage sådan på vej, det
varsler ilde for
mit kommende virke, et virke hvor jeg har meget ansvar og hvor
alt står på spil

hænder

Snehvide / Repulsion: yndlingsscener



søndag den 13. december 2015

Cecilie Lind (navnesøsteren) om instagram / at folk får den ÆGTE Cecilie:

"INSTAGRAM... DET ER DA NOGET MÆRKELIGT NOGET?"
"Den dag i dag, er stortset ALLE på de sociale medier, det er både fantastisk, men der følger desværre også en masse negativt med. Som jeg læste et sted "We have never ever been so CONNECTED, but even more DISCONNECTED", hvilket jo er sandt. Vi har svært ved at logge af, og være i nuet, med de mennesker der er omkring os. Vi har ofte mere travlt med at fortælle omverden hvad vi oplever, end rent faktisk at opleve det......
Derudover, så er det skræmmende at opleve, hvor mange der opstiller en 'falsk' verden og identitet omkring sig. De agerer, vælger og handler ud fra hvad der vil 'se godt ud' på billeder... Det er et hårdt forventningpres vi skaber for os selv. Livet er en gave, om det er ‪#‎InstaWorthy‬ eller ej - og hvem bestemmer hvad vi vil og bør dele?.. Det gør vi selv! heart emoticon....
Jeg oplever mange kvinder, der glemmer deres værd på sociale medier, de glemmer hvad de står for, de glemmer deres selvrespekt, og lægger deres værd i andres hænder på sociale medier. På denne måde bliver vi aldrig rigtigt lykkelige… Jeg forsøger på INGEN måde at ramme nogen ved dette indlæg – Men jeg vil blot opfordre flere til at stoppe op og tænke over, hvad man deler, hvorfor man deler det, og hvem det er til for? Der er kommet så meget nøgenhed på sociale medier, indenfor fitnessbranchen, og dét synes jeg er en smule skræmmende, især fordi yngre og yngre piger, lader sig inspirere....
For mig er det vigtigt, og har altid været vigtigt, at jeg deler noget af mig selv - At folk får den ÆGTE Cecilie! Både i cyberspace og in real life! What you see is what you get! At jeg for det meste deler positivitet, er fordi jeg er den jeg er - LIVSGLAD, POSITIV og LØSNINGSORIENTERET! Jeg elsker at grine og fjolle rundt, og hvis jeg kan få andre til at gøre det samme, JA SÅ ER MIN LYKKE GJORT! Jeg er bare et fjollehoved. Ligeså fantastisk det er, at kunne inspirere på sociale medier, ligeså fantastisk er det for mig, at snakke med mennesker i den virkelige verden. Det giver mig så utroligt meget som menneske, at møde andre ansigt til ansigt! Jeg ville aldrig kunne opstille en falsk verden omkring mig selv... HVORFOR skulle jeg dog det? Hvorfor ikke bare gøre det der gør os glade, lykkelige, og hvorfor ikke bare VÆRE DEN MAN ER? VI VÆLGER VORES EGET MINDSET OG LIVSSYN! Vi er alle så priviligeret, at være blevet sat på denne jord, så vi skal jo bare have det bedste ud af vores tid"