mandag den 12. oktober 2015

skovskovskov


ad omveje: træd varsomt, men så: om hjørner lurer: øjne og alskens afsavn, man lider sig ihjel og synes godt om solen, når den står op, når den går ned, jeg bød mit hjerte til for en slik, og hvad der ellers er af ydmygelser, slå hånd af mig, og så: se lige lukt ind i flammerne, men også indvendingen: det gøres så tit, roder rundt i skoven, åd en bambi, det var en fejltagelse, og den gælder, som man ser på det, ind i ild, ih, og åh: jeg forløb mig i min sult, vi vedtog en klausul der burde sikre os mod brug af tungen, baconstrimler, kysset blev kysset, det var det, nu må vi finde sti, lyskegler og skumfiduser, jeg snyder min næse i et elmeblad, en ækel gerning, men sket, og også øjnet, ind til benet, jeg skar mig på tornene, ynder at tie når det gælder, ytrede ikke et av, jeg er en stolt kriger, og også: syg med  himlen, fuglene, og også sky, som det er: vejr, som jeg er: anset for at være smilet til ende, så så man kun sin sorg, og det i: sø, jeg isnede, men mine knogler er glødejern, jaja, og tak tog jeg i stiv arm, det er mig ikke svært at modtage kompliment, det er de mørke timers tid, og ugler, hahaha, smigret og cremet ind i mudder, jeg moste mellem hænder: biller og svampe, en mos der kan blandes med mudderet, jeg må, og se til, og jeg må: rømme mig mere stille, det er fordi det ikke skal kunne høres at jeg er her, løv knaser, selvfølgelig, og milde luft, og denne skov er evig, og denne skov er evig, hviler i nætterne, og nynner, stille måne, jeg smigrer dig med ros, der er ingen nåde, og kun foragt, jeg har tilovers: tårer og mandage, jeg kan ikke malke mere hvidt ud af yveret, jeg kan ikke fodre fuglene med creme fraiche – de vægrer sig mod mæthed og magtdemonstrationer, kildne emner – at tage op – og gå igen, et endevendt areal, eftersøgt og arbejdsom, jeg vil hærde mine fingerblommer, jeg kan tage fat i nælde og ikke lade mig mærke med smerte, små skridt, små sorger, små smudsige snuder der glinser i natten, lille døende hund, du er ingen ulv, ak og ve og ved jeg hvad? Jeg skal fatte tillid til de der viger bort iført kutter og solbriller, de elsker også mørke og hjertesorg, de hyler i vilden sky og vil slet ikke høre på fornuft, jeg gik lige lukt i deres fælde, nu er jeg happy as can be, og jeg må bare se at få sovet mig sart og omtåget, sådan at det går for sig som det bør – det der kræves: forsvundet, og ufejlbarlig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar