lørdag den 10. oktober 2015

brev til en nabo

her er jeg
forædt og på vagt, her er jeg
døden nær af tørst og sarte nerver, her er jeg sat på døren, gik endnu en gang fra forstanden, og måtte sande: at: ingen kan tåle en hysterisk
tøs med beskidte negle, alle vil sende breve og sige: nok er nok og nu må du tie, vi er godt trætte af at lægge øre til den tumult + vi er velsignet med børnebørn og alderdom, vi planter løg og støvsuger, vi er ordentlige mennesker, og vi HADER DIG, og andre ordentlige mennesker vi kender HADER DIG og vi vil alle bede dig om at få styr på din hjerne så
roen atter kan sænke sig, skam dig, udskud, kh naboer, og jeg kan ikke svare for mig, for jeg
er så ked af
at være
rod til alt ondt i
opgang, og jeg er ked af at spolere idyl og jeg er ked af ikke at kunne hilse på de der
deler trappe og gadenummer med
mig og min
skat, min skat der plejer og plejer mig og sit skæg, og studser
over
ordlyd og vil rase og være
rank og vred og forsvare min
ære, min uskyld, mit lille dumme liv, dumme dumme mig, kan knap holde trit med en snegl, kan næppe overkomme flere nætter, yder mit bedste, men der er
for meget at gabe over, mådehold og hentehår – de eneste fænomener der morer mig, til dels: drattet ned fra en
amagerhylde, og nu helt ør og ude af stand til at tage mig sammen til at
fjerne skrald og rådne blomster fra mit
rum, space girl og gid et sted en ufo at lade sig fragte bort i – mod det uendelige
univers, og andre steder der er
fulde af stjerner og fugle og fremmede, hvis jeg skulle svare for mig – jeg kunne så sige:
beklager mit hyr med at skulle
trække vejr og fungere, jeg er den første til at mene at det er for galt, og jeg er den sidste til at sige at jeg ikke
forstår at man har
lyst til at bande mig ad helvede til når jeg igen og igen skriger mig hæs og ophovnet, men jeg ved ærligt talt ikke hvor jeg kan huses mere
tyst og besindigt, drister mig til
at lette mit
hjerte i smug, jeg hvisker til en tøffel: so sorry og i morgen
prøver jeg igen
at stilne af
som en regnskylle, bare kald mig gæv – det er lige hvad jeg lader som om: at
det nok skal gå
så længe jeg bare prøver lidt mere ihærdigt at
koge vand til
te, der er gode råd på papflappen: The moment you value yourself, the whole world values you. MEN VED DU HVAD KÆRE KÆRE
TEBREV – JEG TROR DIG IKKE,
Løgnagtige drik, jeg ved ikke hvordan man slutter sådan en tekst



Ingen kommentarer:

Send en kommentar