mandag den 12. oktober 2015

skovskovskov


ad omveje: træd varsomt, men så: om hjørner lurer: øjne og alskens afsavn, man lider sig ihjel og synes godt om solen, når den står op, når den går ned, jeg bød mit hjerte til for en slik, og hvad der ellers er af ydmygelser, slå hånd af mig, og så: se lige lukt ind i flammerne, men også indvendingen: det gøres så tit, roder rundt i skoven, åd en bambi, det var en fejltagelse, og den gælder, som man ser på det, ind i ild, ih, og åh: jeg forløb mig i min sult, vi vedtog en klausul der burde sikre os mod brug af tungen, baconstrimler, kysset blev kysset, det var det, nu må vi finde sti, lyskegler og skumfiduser, jeg snyder min næse i et elmeblad, en ækel gerning, men sket, og også øjnet, ind til benet, jeg skar mig på tornene, ynder at tie når det gælder, ytrede ikke et av, jeg er en stolt kriger, og også: syg med  himlen, fuglene, og også sky, som det er: vejr, som jeg er: anset for at være smilet til ende, så så man kun sin sorg, og det i: sø, jeg isnede, men mine knogler er glødejern, jaja, og tak tog jeg i stiv arm, det er mig ikke svært at modtage kompliment, det er de mørke timers tid, og ugler, hahaha, smigret og cremet ind i mudder, jeg moste mellem hænder: biller og svampe, en mos der kan blandes med mudderet, jeg må, og se til, og jeg må: rømme mig mere stille, det er fordi det ikke skal kunne høres at jeg er her, løv knaser, selvfølgelig, og milde luft, og denne skov er evig, og denne skov er evig, hviler i nætterne, og nynner, stille måne, jeg smigrer dig med ros, der er ingen nåde, og kun foragt, jeg har tilovers: tårer og mandage, jeg kan ikke malke mere hvidt ud af yveret, jeg kan ikke fodre fuglene med creme fraiche – de vægrer sig mod mæthed og magtdemonstrationer, kildne emner – at tage op – og gå igen, et endevendt areal, eftersøgt og arbejdsom, jeg vil hærde mine fingerblommer, jeg kan tage fat i nælde og ikke lade mig mærke med smerte, små skridt, små sorger, små smudsige snuder der glinser i natten, lille døende hund, du er ingen ulv, ak og ve og ved jeg hvad? Jeg skal fatte tillid til de der viger bort iført kutter og solbriller, de elsker også mørke og hjertesorg, de hyler i vilden sky og vil slet ikke høre på fornuft, jeg gik lige lukt i deres fælde, nu er jeg happy as can be, og jeg må bare se at få sovet mig sart og omtåget, sådan at det går for sig som det bør – det der kræves: forsvundet, og ufejlbarlig

how to

stay warm and look good

lørdag den 10. oktober 2015

brev til en nabo

her er jeg
forædt og på vagt, her er jeg
døden nær af tørst og sarte nerver, her er jeg sat på døren, gik endnu en gang fra forstanden, og måtte sande: at: ingen kan tåle en hysterisk
tøs med beskidte negle, alle vil sende breve og sige: nok er nok og nu må du tie, vi er godt trætte af at lægge øre til den tumult + vi er velsignet med børnebørn og alderdom, vi planter løg og støvsuger, vi er ordentlige mennesker, og vi HADER DIG, og andre ordentlige mennesker vi kender HADER DIG og vi vil alle bede dig om at få styr på din hjerne så
roen atter kan sænke sig, skam dig, udskud, kh naboer, og jeg kan ikke svare for mig, for jeg
er så ked af
at være
rod til alt ondt i
opgang, og jeg er ked af at spolere idyl og jeg er ked af ikke at kunne hilse på de der
deler trappe og gadenummer med
mig og min
skat, min skat der plejer og plejer mig og sit skæg, og studser
over
ordlyd og vil rase og være
rank og vred og forsvare min
ære, min uskyld, mit lille dumme liv, dumme dumme mig, kan knap holde trit med en snegl, kan næppe overkomme flere nætter, yder mit bedste, men der er
for meget at gabe over, mådehold og hentehår – de eneste fænomener der morer mig, til dels: drattet ned fra en
amagerhylde, og nu helt ør og ude af stand til at tage mig sammen til at
fjerne skrald og rådne blomster fra mit
rum, space girl og gid et sted en ufo at lade sig fragte bort i – mod det uendelige
univers, og andre steder der er
fulde af stjerner og fugle og fremmede, hvis jeg skulle svare for mig – jeg kunne så sige:
beklager mit hyr med at skulle
trække vejr og fungere, jeg er den første til at mene at det er for galt, og jeg er den sidste til at sige at jeg ikke
forstår at man har
lyst til at bande mig ad helvede til når jeg igen og igen skriger mig hæs og ophovnet, men jeg ved ærligt talt ikke hvor jeg kan huses mere
tyst og besindigt, drister mig til
at lette mit
hjerte i smug, jeg hvisker til en tøffel: so sorry og i morgen
prøver jeg igen
at stilne af
som en regnskylle, bare kald mig gæv – det er lige hvad jeg lader som om: at
det nok skal gå
så længe jeg bare prøver lidt mere ihærdigt at
koge vand til
te, der er gode råd på papflappen: The moment you value yourself, the whole world values you. MEN VED DU HVAD KÆRE KÆRE
TEBREV – JEG TROR DIG IKKE,
Løgnagtige drik, jeg ved ikke hvordan man slutter sådan en tekst



fredag den 9. oktober 2015

duckspace

undveg konsultationen og andre ting, plejer omgang med: ingen – træt og i udu – og
andre ting
der er onde
i
øjenhøjde – andre små personer der er omkring og stirrer, og jeg stirrer dem an
og er
ved at gå ud af mit gode skind af
omsorg 

køn omsorg
jeg siger det bare, køn køn køn
bakketop at tage i åsyn, kønt
barn har mange navne og bør bare
vugges til ro til det
glemmer at det skal
skrige sig godhjertet, ældede lille skat, harsk og hulkindet, kom til
far og
rag på
havren, jeg
er den der dratter ned fra muren, den mur hvor katten residerede indtil: møgunger skræmte den bort, bare vid det, at jeg rækker ud efter en kastanje eller bare en anden slags plantetingest, jeg ved ikke, jeg skal give mig i
kast med at nyde solens sidste
stråler og belæres af
en bog der beskriver glæden ved
god ro og orden, hvile, muld og aktindsigt, ved den
søde kvalmegrød – jeg rømmer mig og
taler klart, haha nej, klart nok at titte ud, gardinet, gav mig hen, så en nabo, han hader, haha smækket dør, ør og ør, bør og tør, giver en

musling en reprimande, den åd en perle og lod som om det var dens egen lille skat, haha, men det var den bare ikke, hahaha havsens bund