lørdag den 19. december 2015

klink

hvor man
segner og så er der bevågenhed og lys lige
i ansigtet, så står der
skær om
ørerne og man er
nær ved engel og led og ked af al den
stråleglans, glid ned med
mælk, du kære kære mandel, jeg evner
at sluge og at
grue for
dun på arme, hed harme, et lille vir med hovedet, så så man sig nikke
en befaling til
et hjerte, jaja, jamen det
er så det det
er: en stær: en blå fugl med
blå ben fordi
den fryser og flyver og fryser sig
til
standhaftighed, en nat med måne og æbler og bløde
snegle at
skvatte i, i sig selv en befrielse: at gå
fra
tænderne i æskerne, ikke se i øjnene: at
man har udskiftet smil og vasket
kjoler og er ankommet til et sted der skal
varetage hjernerne og
skaderne, skaderne der ikke er fugle, desværre, sådan er
det fat med omstændighederne, med
neglene at de
er så lange at de er kløer, et dyr, og på sigt:
til at pille ved,
det skal bedres, og besinde sig, mens mælk syrner, og man
hænger med næbet i sine
pjalter, lige ved siden af sig selv, lidt bare,
og et træ - et juletræ med en plasticske som pynt, så pyntet man er i
sin t-shirt uden bh og uden
sminke og uden
at klandre de der siger: tys



torsdag den 17. december 2015

det glider jo bare

og en hare: i en snare: så fælder man tårer
og tørrer hår HA
nej

nej
hahejnej
snak og fugl. Helbred vakler. en sti. stop. jeg ved ikke. ha. nej
ingen latter runger.
nej.
runger.
ha.
sådan en tingest der kan ryste sne frem i en form for minilandskab.
jeg kan ikke huske.
og jeg vil gå en tur, men jeg kommer ikke
ud, fordi jeg har et ansigt, og jeg
kan ikke gro mig et skæg der dækker det, der er ikke tilstrækkeligt med
dun

min brede hage, haha. jeg vil ikke nægte en and en
brødkrumme. Men jeg gider ikke søen. eller mørket
og ud
det må man. Maner til ro. mener noget. blindt og fagter.
neglene,
de er bare ækle, eller uplejede. afskallet lak. det siger jeg altid.
jeg har en liste jeg går gennem den. det er en orden og
så lytter jeg
efter trin på trappen. Nej jeg gør ej. jeg ved det ikke. Jeg skal bare undgå at gentage
det der altid gentages. ingen ende på
mismod. Moder i rugen. Nej. Nej.ingen ende på
taksigelserne. og undskyld
mig her og der og en anden dag. jeg.nej. hej. bleg. klejnsmed. Med det in mente:
mens jern er varmt varmt varmt som
en
grøngrøngrøn grim
bakketop. taber. aber efter. og er ude på noget jeg ikke ved hvad er. NEJ.

brøde

i ugen op til
det der indtraf da jeg var
yndigst, skete der også det at
man så sig nødsaget til at indsende en
klage, endda en formel én af slagsen, man
mente at vide at jeg havde
overtrådt en væsentlig
regel, en regel der gjaldt for alle, men først og
fremmest mig, jeg havde taget mig en frihed, den frihed - at skænde
på en fugl der
åd af mit brød, mit brød der var nybagt og tiltænkt en søster, en søster der græd mange salte tårer over sin tilværelse i skoven, en ensom tilværelse, hun græd og græd og blev
sulten og tynd af
gråden og derfor bagte jeg hende et brød, og det var bagt med stor anstrengelse og slet
skjult utålmodighed, og så det at en
fugl kom forbi (under nedkølingen) og
så sit snit til
forsigtigt at nippe krummer i sig, det fik mig til helt
at miste besindelsen, jeg kunne ikke rumme
at mit bagværk fik
synlig skavank, jeg blev vred på den fugl
der havde formastet sig
til, i ro og mag, at mæske sig
i mit brød, i min søsters kommende måltid, jeg lod den vide, fuglen - med hårde, uforsonlige ord - at det ikke var
okay at
rane til sig af
andres frembringelser, i hvert fald ikke uden først at have spurgt om lov, og jeg formanede
fuglen til skam og flove
øjne, jeg bød den at skride, og jeg opfordrede den til at tømme sin
lille beske maves indhold ud i
møddingen, så den kunne tage ved lære af
sin ugerning, at den skulle tage sin straf som en mand, og ikke
sidde der på grenen og pippe klynk mod solen, som
om der er sympati at hente, der, i lyset, jeg ved
at man kommer
længst med anger
og gustne
fjer, se det må du tro på, kære fugl - at der er ingen tilgivelse at hente, ingen vil komme ilende og
fritage dig for skyld, du er en ægte
forbryder, lille fugl, og tilgivelsen findes ikke
i mit hjerte, ikke i dag, og sikkert ikke
nogensinde, lev med det og døs ind i
tristheden der gråner dig til
uigenkendelig
spøgelsesfugl blandt
smukke fugle, vid at du er uønsket og en skamplet på
fuglestanden, jeg ser ikke mildt på
pirk i skorpen på det
brød jeg agter at
fodre min søster med ved først
givne
lejlighed, desværre, der skete det at
man
beskytter fugle og
de der kvidrer i nætterne og man beskytter dem med næb
og kløer og overhører man fx mig
skænde en fugl i
sænk, da skriver man klager og sender dem ind med underskrifter og stempler og det hele
og
man får ret i sin
sag og man siger mig så at jeg
må se at få styr på min
vrede, jeg må
ordne mig bedre og mere nænsomt og jeg må skåne små dyr
der blot
lokkes til af velduft
og håb om lidt
nænsom behandling, gæstfrihed, og gode miner, jeg må ikke
være ond og i dårligt humør, heller ikke selvom jeg
er søster til min søster som
hulker blandt træer og har insekter kriblende i strømpebukserne, det går
ikke, ikke under nogen omstændigheder, at jeg
buser ud
med råb og afmagt, jeg må lige tage at klappe hesten, tælle til
ti og
tømme kattabakken og så vende en kind til og duppe mig
med en klud på panden, og lade
det
ligge, den sag, det lille tyveri, jeg må ikke
tage sådan på vej, det
varsler ilde for
mit kommende virke, et virke hvor jeg har meget ansvar og hvor
alt står på spil

hænder

Snehvide / Repulsion: yndlingsscener



søndag den 13. december 2015

Cecilie Lind (navnesøsteren) om instagram / at folk får den ÆGTE Cecilie:

"INSTAGRAM... DET ER DA NOGET MÆRKELIGT NOGET?"
"Den dag i dag, er stortset ALLE på de sociale medier, det er både fantastisk, men der følger desværre også en masse negativt med. Som jeg læste et sted "We have never ever been so CONNECTED, but even more DISCONNECTED", hvilket jo er sandt. Vi har svært ved at logge af, og være i nuet, med de mennesker der er omkring os. Vi har ofte mere travlt med at fortælle omverden hvad vi oplever, end rent faktisk at opleve det......
Derudover, så er det skræmmende at opleve, hvor mange der opstiller en 'falsk' verden og identitet omkring sig. De agerer, vælger og handler ud fra hvad der vil 'se godt ud' på billeder... Det er et hårdt forventningpres vi skaber for os selv. Livet er en gave, om det er ‪#‎InstaWorthy‬ eller ej - og hvem bestemmer hvad vi vil og bør dele?.. Det gør vi selv! heart emoticon....
Jeg oplever mange kvinder, der glemmer deres værd på sociale medier, de glemmer hvad de står for, de glemmer deres selvrespekt, og lægger deres værd i andres hænder på sociale medier. På denne måde bliver vi aldrig rigtigt lykkelige… Jeg forsøger på INGEN måde at ramme nogen ved dette indlæg – Men jeg vil blot opfordre flere til at stoppe op og tænke over, hvad man deler, hvorfor man deler det, og hvem det er til for? Der er kommet så meget nøgenhed på sociale medier, indenfor fitnessbranchen, og dét synes jeg er en smule skræmmende, især fordi yngre og yngre piger, lader sig inspirere....
For mig er det vigtigt, og har altid været vigtigt, at jeg deler noget af mig selv - At folk får den ÆGTE Cecilie! Både i cyberspace og in real life! What you see is what you get! At jeg for det meste deler positivitet, er fordi jeg er den jeg er - LIVSGLAD, POSITIV og LØSNINGSORIENTERET! Jeg elsker at grine og fjolle rundt, og hvis jeg kan få andre til at gøre det samme, JA SÅ ER MIN LYKKE GJORT! Jeg er bare et fjollehoved. Ligeså fantastisk det er, at kunne inspirere på sociale medier, ligeså fantastisk er det for mig, at snakke med mennesker i den virkelige verden. Det giver mig så utroligt meget som menneske, at møde andre ansigt til ansigt! Jeg ville aldrig kunne opstille en falsk verden omkring mig selv... HVORFOR skulle jeg dog det? Hvorfor ikke bare gøre det der gør os glade, lykkelige, og hvorfor ikke bare VÆRE DEN MAN ER? VI VÆLGER VORES EGET MINDSET OG LIVSSYN! Vi er alle så priviligeret, at være blevet sat på denne jord, så vi skal jo bare have det bedste ud af vores tid"

onsdag den 4. november 2015

041115

for jeg venter og venter og venter at et mirakel indtræffer: en kastanje ædes af kat, nej, jeg kan ikke forestille mig noget der er virksomt. Andet end:
æde
det
i sig, og dernæst: hvile ud efter:
strabadserne, det er tilladt: at man tøver og giver op, og vælger at
fodre ænder til
solen går ned, til der ikke er mere at gøre ved det
sammensvorne ved fugle
på træk, jeg mistænker meget, og aner at man
i skyndingen har
glemt at sætte
vand over til
te, en ny keddel, men hvad nytter det når der sjuskes med
ritualerne i eftermiddagene i
stuerne hvor gengangere generes af
stueurets lyde, lad mig komme an på en prøve og beslut så om jeg
er
parat til at vogte
æg, jeg skal vise mit værd førend jeg
kan vigte
mig af at være hvervet som
udruger, beskytter
af de
der skal klækkes, de der skal komme og
gå som
bevingede, og mon ikke jeg trættes og mon ikke jeg ser mit snit til
at spionere på en ånd der helt uforvarende er blevet
hovedperson fordi den står
og træder sig selv nervøst over fødderne, og tøver med sit hjemsøg, hvad ligner
det at vente til der ikke længere er
fare på færde ved kaminen, der er ikke meget mod, blege trutmund, og i
flammers skær - så så man lige
mig lune
en skal og
afvente

mandag den 12. oktober 2015

skovskovskov


ad omveje: træd varsomt, men så: om hjørner lurer: øjne og alskens afsavn, man lider sig ihjel og synes godt om solen, når den står op, når den går ned, jeg bød mit hjerte til for en slik, og hvad der ellers er af ydmygelser, slå hånd af mig, og så: se lige lukt ind i flammerne, men også indvendingen: det gøres så tit, roder rundt i skoven, åd en bambi, det var en fejltagelse, og den gælder, som man ser på det, ind i ild, ih, og åh: jeg forløb mig i min sult, vi vedtog en klausul der burde sikre os mod brug af tungen, baconstrimler, kysset blev kysset, det var det, nu må vi finde sti, lyskegler og skumfiduser, jeg snyder min næse i et elmeblad, en ækel gerning, men sket, og også øjnet, ind til benet, jeg skar mig på tornene, ynder at tie når det gælder, ytrede ikke et av, jeg er en stolt kriger, og også: syg med  himlen, fuglene, og også sky, som det er: vejr, som jeg er: anset for at være smilet til ende, så så man kun sin sorg, og det i: sø, jeg isnede, men mine knogler er glødejern, jaja, og tak tog jeg i stiv arm, det er mig ikke svært at modtage kompliment, det er de mørke timers tid, og ugler, hahaha, smigret og cremet ind i mudder, jeg moste mellem hænder: biller og svampe, en mos der kan blandes med mudderet, jeg må, og se til, og jeg må: rømme mig mere stille, det er fordi det ikke skal kunne høres at jeg er her, løv knaser, selvfølgelig, og milde luft, og denne skov er evig, og denne skov er evig, hviler i nætterne, og nynner, stille måne, jeg smigrer dig med ros, der er ingen nåde, og kun foragt, jeg har tilovers: tårer og mandage, jeg kan ikke malke mere hvidt ud af yveret, jeg kan ikke fodre fuglene med creme fraiche – de vægrer sig mod mæthed og magtdemonstrationer, kildne emner – at tage op – og gå igen, et endevendt areal, eftersøgt og arbejdsom, jeg vil hærde mine fingerblommer, jeg kan tage fat i nælde og ikke lade mig mærke med smerte, små skridt, små sorger, små smudsige snuder der glinser i natten, lille døende hund, du er ingen ulv, ak og ve og ved jeg hvad? Jeg skal fatte tillid til de der viger bort iført kutter og solbriller, de elsker også mørke og hjertesorg, de hyler i vilden sky og vil slet ikke høre på fornuft, jeg gik lige lukt i deres fælde, nu er jeg happy as can be, og jeg må bare se at få sovet mig sart og omtåget, sådan at det går for sig som det bør – det der kræves: forsvundet, og ufejlbarlig

how to

stay warm and look good

lørdag den 10. oktober 2015

brev til en nabo

her er jeg
forædt og på vagt, her er jeg
døden nær af tørst og sarte nerver, her er jeg sat på døren, gik endnu en gang fra forstanden, og måtte sande: at: ingen kan tåle en hysterisk
tøs med beskidte negle, alle vil sende breve og sige: nok er nok og nu må du tie, vi er godt trætte af at lægge øre til den tumult + vi er velsignet med børnebørn og alderdom, vi planter løg og støvsuger, vi er ordentlige mennesker, og vi HADER DIG, og andre ordentlige mennesker vi kender HADER DIG og vi vil alle bede dig om at få styr på din hjerne så
roen atter kan sænke sig, skam dig, udskud, kh naboer, og jeg kan ikke svare for mig, for jeg
er så ked af
at være
rod til alt ondt i
opgang, og jeg er ked af at spolere idyl og jeg er ked af ikke at kunne hilse på de der
deler trappe og gadenummer med
mig og min
skat, min skat der plejer og plejer mig og sit skæg, og studser
over
ordlyd og vil rase og være
rank og vred og forsvare min
ære, min uskyld, mit lille dumme liv, dumme dumme mig, kan knap holde trit med en snegl, kan næppe overkomme flere nætter, yder mit bedste, men der er
for meget at gabe over, mådehold og hentehår – de eneste fænomener der morer mig, til dels: drattet ned fra en
amagerhylde, og nu helt ør og ude af stand til at tage mig sammen til at
fjerne skrald og rådne blomster fra mit
rum, space girl og gid et sted en ufo at lade sig fragte bort i – mod det uendelige
univers, og andre steder der er
fulde af stjerner og fugle og fremmede, hvis jeg skulle svare for mig – jeg kunne så sige:
beklager mit hyr med at skulle
trække vejr og fungere, jeg er den første til at mene at det er for galt, og jeg er den sidste til at sige at jeg ikke
forstår at man har
lyst til at bande mig ad helvede til når jeg igen og igen skriger mig hæs og ophovnet, men jeg ved ærligt talt ikke hvor jeg kan huses mere
tyst og besindigt, drister mig til
at lette mit
hjerte i smug, jeg hvisker til en tøffel: so sorry og i morgen
prøver jeg igen
at stilne af
som en regnskylle, bare kald mig gæv – det er lige hvad jeg lader som om: at
det nok skal gå
så længe jeg bare prøver lidt mere ihærdigt at
koge vand til
te, der er gode råd på papflappen: The moment you value yourself, the whole world values you. MEN VED DU HVAD KÆRE KÆRE
TEBREV – JEG TROR DIG IKKE,
Løgnagtige drik, jeg ved ikke hvordan man slutter sådan en tekst



fredag den 9. oktober 2015

duckspace

undveg konsultationen og andre ting, plejer omgang med: ingen – træt og i udu – og
andre ting
der er onde
i
øjenhøjde – andre små personer der er omkring og stirrer, og jeg stirrer dem an
og er
ved at gå ud af mit gode skind af
omsorg 

køn omsorg
jeg siger det bare, køn køn køn
bakketop at tage i åsyn, kønt
barn har mange navne og bør bare
vugges til ro til det
glemmer at det skal
skrige sig godhjertet, ældede lille skat, harsk og hulkindet, kom til
far og
rag på
havren, jeg
er den der dratter ned fra muren, den mur hvor katten residerede indtil: møgunger skræmte den bort, bare vid det, at jeg rækker ud efter en kastanje eller bare en anden slags plantetingest, jeg ved ikke, jeg skal give mig i
kast med at nyde solens sidste
stråler og belæres af
en bog der beskriver glæden ved
god ro og orden, hvile, muld og aktindsigt, ved den
søde kvalmegrød – jeg rømmer mig og
taler klart, haha nej, klart nok at titte ud, gardinet, gav mig hen, så en nabo, han hader, haha smækket dør, ør og ør, bør og tør, giver en

musling en reprimande, den åd en perle og lod som om det var dens egen lille skat, haha, men det var den bare ikke, hahaha havsens bund